Klar til at eksportere patent-rettigheder

Medfinansiering fra imidt til udvikling af et it-styringsværktøj baner vejen til det norske marked for Kærsgaard Invest. Værktøjet kan udvides til andre eksportmarkeder og flere produkter.

Udfordringen

Kærsgaard Invest, som er et søsterselskab til smedefirmaet Kærsgaard A/S i Viborg med 25 ansatte, har udviklet et unikt produkt og fået IP-rettighederne på produktet. Det bruges til at sætte konstruktionselementer f.eks. altaner på etagebyggeri.

”Vi ser et stort potentiale bl.a. på det norske marked, hvor de står foran renoveringen af mange boliger”, siger direktør og indehaver af Kærsgaard A/S Bent Kærgaard, der er 3. generation i familien med selvstændig smedevirksomhed.

Virksomheden har fundet en norsk samarbejdspartner, der har købt rettighederne til at sælge og producere produkter under produktpaletten UPFRONT-Solutions®, men har brug for et it-værktøj til at holde styr på processerne omkring salg og produktion.

Forløbet

På grund af gode erfaringer med imidt, har Kærsgaard henvendt sig til imidt og fået bevilget medfinansiering til køb af rådgivning hos eksterne konsulenter.

Nu er it-specialister ved at lægge sidste hånd på udviklingen af et styringssytem i tæt samarbejde med Kærsgaards økonomichef Niels-Martin Andersen og bestyrelsesformand Stig Nilsson.

”Det har været et berigende samarbejde med konsulenterne, som har strakt sig over et halvt års tid. Vi får udviklet et godt værktøj, som vi kan bruge på det norske marked og udbygge med flere samarbejdspartnere, men også udbygge til flere lande”, siger Bent Kærsgaard.

Imidt-effekten

Selvom udviklingen af it-styringsværktøjet ikke er afsluttet, har Bent Kærsgaard store forventninger. Han er overbevist om, at det er investeringen værd. Både hans egen virksomheds og imidts.

”Vi får et it-system til at registrere data om vores aktiviteter i udlandet f.eks. hvor mange projekter, vi har budt på. Oveni kommer en webportal for altaner, som vi både kan bruge på det danske marked og eksportmarkeder. Den kan udvides med nye produkter og udstyr til altaner og vil give mersalg”, siger Bent Kærsgaard.

Det vil ifølge direktøren bidrage med større omsætning og bedre bundlinje i både Kærsgaard Invest og Kærsgaard A/S de kommende år.

 

Om virksomheden

Navn: Krsgaard Invest

Antal ansatte: 0

Branche: elementer til konstruktion

Kommune: Viborg

Web: www.krsgaard.dk

Om virksomheden

Udfordring: Behov for udvikling af it-styringssystem til at få produceret produkt med patent på licens.

Løsning: Medfinansiering til at eksterne konsulenter, der udvikler systemet.

Imidt-effekt: Forventning om bedre bundlinje ved hjælp af mersalg af produktet på det norske marked og flere eksportmarkeder de kommende år.