StudioDNA får erhvervs-kometen Moonis Kamil som investor

Der er fokus på vækst i virksomheden StudioDNA, der via en kapitalcoach og Vestor-netværket har fundet den helt rigtige investor.

UDFORDRINGEN

StudioDNA har udviklet en applikation, der optimerer den daglige drift af bygninger. Selvom applikationen har fået en positiv modtagelse, ønsker StudioDNA at sætte fart på væksten og på den måde udnytte sit fulde vækstpotentiale. 

Direktør og partner Allan Wright er dog i tvivl om, hvordan han griber vækstprocessen mest hensigtsmæssigt an. Han er betænkelig ved at finde en investor, der måske tænker mere i profit end i produkt. 

FORLØBET

Med støtte fra imidt bliver StudioDNA tilkoblet en kapitalcoach, der hjælper StudioDNA med at finde kapital. 

Kapitalcoachen sparrer med Allan Wright og hjælper ham med at kortlægge hvilke muligheder, der vil være ved at tilføre henholdsvis økonomisk og intellektuel kapital. Kapitalcoachen gennemgår også StudioDNAs forretningsplan, nøgletal og forecast for derigennem at hjælpe Allan Wright med at udarbejde et pitch for business angels, som er samlet i Vestor-netværket. 

”Vores kapitalcoach gjorde en fantastisk indsats i forhold til at finde os den helt rigtige investor, der tror på vores produkt. Ud over at investere finansielt er vores investor nu også bestyrelsesformand og bidrager i høj grad allerede til vores langsigtede strategi med sin viden og kompetencer. Jeg er meget, meget begejstret for den hjælp, vi har fået af kapitalcoachen og af imidt,” fortæller Allan Wright. 

IMIDT-EFFEKTEN

Beslutningen om at finde en investor viste sig at være helt rigtig. StudioDNAs investor er nu også arbejdende bestyrelsesformand og indgår som et vigtigt element i at styrke virksomhedens strategiske formåen. Allan Wright har store forventninger til fremtiden og tror på sit produkts succes. 

”Dialogen med imidt var i høj grad med til at modne mine overvejelser om en investor. imidt-konsulenten har stor andel i, at jeg gik målrettet efter en investor, der har lyst til at engagere sig.”

Om virksomheden

Navn: StudioDNA

Branche: IT

Antal ansatte: 6

Kommune: Aarhus

Casen kort

Udfordring: At finde kapital til vækst uden at underminere den sunde forretning.

Løsning: StudioDNA har fået støtte til en kapitalcoach, der har hjulpet med at finde en investor.

imidt-effekt: Den helt rigtige investor er fundet. Han er også indsat som engageret bestyrelsesformand, og der er nu sat fart på StudioDNAs vækst.