Aarhus Walks On Water

tirsdag D. 1. august 2017, kl. 00:00
lørdag D. 30. september 2017, kl. 00:00

Aarhus Å

En Aarhus 2017 Commissioned Event i samarbejde med More Creative
Præsenteret af Aarhus Universitet, VIA UC, Headstart Fashion, Silkeborg Produktionshøjskole og The Big Picture/Interactive Denmark

Bered dig på et spektakulært og anderledes modeshow, når mode og ny teknologi sammen går på vandet fra Aarhus og ud i verden. Aarhus Å, Dokk1 og Aarhus Havn udgør scenen for Aarhus Walks on Water, der omfatter digitale facadeshows, interaktive e-tekstiler og lydrum.

Digital scenografi sætter rammerne, når Europas mest talentfulde unge modedesignere og -udviklere viser deres kollektioner af teknologi-forstærket tøj og tilbehør på en flydende catwalk skabt til havfruer og havmænd. Aarhus Walks on Water transformerer byens nye rum, hvor åen møder det åbne hav, ved hjælp af billeder og film, lys og lyd, skabt i et tværfagligt samarbejde på innovationscamps og workshops, mellem unge designere, studerende og regionens kreative erhverv.